Så bliver der rejst betonelementer på byggepladsen


22. august 2016
Totalentrepenøren KT Erhvervsbyg A/S fra Give har travlt med at koordinere byggeriet af ProTruck’s nye showroom, salgskontor og lager.
Så bliver der rejst betonelementer på byggepladsen

Totalentrepenøren KT Erhvervsbyg A/S fra Give er tilbage efter sommerferien og har travlt med at koordinere byggeriet af ProTruck’s nye showroom, salgskontor og lager.
Fundamenter og fugefri gulve er nu støbt og i øjeblikket sætter kranen de 11 meter høje betonelementer på plads. Den såkaldte elementmontage varetages af JB Elementmontage fra Skive og vil vare ialt 4 uger, hvor en stor mobilkran fra BMS Kraner stille og roligt placerer de tonstunge elementer.

Rejsningen af elementerne gør, at byggeriet af både gaffeltruck showroom og lager begynder at tage form og alle begynder nu at kunne danne sig et billede af den nye bygnings form og størrelse i virkeligheden.